Henrik Tengler

Henrik Tengler

er uddannet fra Danmarks Designskole og indehaver tegnestuen Designviews sammen med designkollegaen Søren Holst. Chairman stolen var det første af hans værker, som blev sat i produktion hos Onecollection i 1992 og er siden blevet en moderne klassiker, der sælges i hele verden.

Derudover har Henrik Tengler flittigt bidraget til det der i dag kendetegner Onecollections designkollektion af møbler til stilren, funktionel indretning af kontorer og opholdsarealer i offentlige og private virksomheder. Henrik Tengler har tegnet bordserierne Train og Ezone samt den helt nye bord- og opbevaringsserie Factory. 

Henrik Tengler modtog møbelprisen sammen med Søren Holst , Ivan Hansen og Henrik Sørensen i 1999.